Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 151
Om et Sekund, hvor højt end stegen,
den døer i viljeløs Bevægen.
Hvor ligger Marken graa og ry:
af Muld et Mulm, af Leer en Sky!
Medeet af Løvetand den spredes,
den Urt, der groer, jo meer den trædes.
Da hvidligt Skud af Mulden sprang
var kjække Plantes første Gang."
Deri var Sejer, deri Vaaren.
I Skuddet er dens Krone baaren.
Mej den! Ærværdig Fnok blæs fra!
(Sic transit mundi gloria)
Dens bedste Liv var i Sekunden,
da første Gang den brød fra Grunden.
Fra Tind til Tind hvor dyb en Dal!
en bundløs Stormenes Kanal.
Hist skriger Ørnen, graa af Alder:
sin Unge den didover kalder.
Dernede . . o hvor dybt! se Alt
forgaaer, med Taage overmalt.
Kun som en Bendel Fossen hænger;
men halvvejs op ei Drønet trænger.
Dog flyver Ungen. Det er Flugt!
Thi første Gang blev Modet brugt,
og alt dens Hjerteblod udsilrer
til yderste af Vingens Spilrer.
Men siden gaacr det af sig selv
paa spændte Fjer som Baad i Elv.
Den rolig seile kan om Kloden
som dreven frem af Ætherfloden.
Den første Flugt, skjøndt mindre høj
var herligst dog; thi selv han fløj.
Det kunde svigte; men fra denne
han først, at han er Ørn, kan kjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
