Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tugthuusqvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 175
Paa Dynge Sand ved Hyttens Væg
hun eensom sad. De Andres Leeg
vel maa den Arme krænke.
Den Graad, som røg i Sandet tidt,
beviste, at det ei var frit,
hun var begyndt at tænke.
Hun fandt, at hele den Foragt
kun skrev sig fra den usle Dragt;
og hun sin Armod haded.
Et Nag i Hjertet Malurt gjød,
det Brød, hun før med Glæde nød,
hun nu i Taarer baded.
Men Ingen vidste, hvad var hændt,
før over Øiet alt var spændt
en fremmed Sky af Smerte,
før Læben skjalv med Strengens Fart,
og før en Aand af tvivlsom Art
alt sad i Barnets Hjerte.
Just naar hun fik et venligt Ord,
henunder solbrændt Kind der foer
en dunkel Rødmes Bølge.
Den var kun den betændte Rand
af Saaret, som i Smertesbrand
hun i sit Bryst maa dølge.
Hun ligned, skjønt ei mindre skjøn,
ei længer Magdalenas Bøn
og Ruths ydmyge Tanke,
da hun til rige Frændes Vang
troskyldig gik den tunge Gang,
for spildte Ax at sanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
