Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poesier - I. Den navnløse - II. Blomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 179
0, der evigen det toner
som en Klang fra Aanders Zoner:
Navnet, hvormed Himlen alt
dine hulde Dyder ærer,
mens sin Knop din Ungdom bærer
af sin første Rødmen malt.
Ve, sin Fryd at maatte qvæle
vove ei om Fundet mæle!
Men jeg Verden ikke troer.
Piletræet kun hvis Blade
lytte vel, men snaksomt glade
pluddre væk hinandens Ord,
matte Bølge kun, som dale
maa i Grav midt i sin Tale,
Englen, som med Taushedseed
Synderens Bekjenden tåger
før han Rædselsmulmet drager
bort for Guds Barmhjertighed:
hvis de taushedstvungne Trende
jeg dit rette Navn lod kjende,
var det Troløsheds Forraad?
Hedd da ..Navnløs" for dem Alle!
Navnløs Perle" de Dig kalde!
Perle, reen som Engles Graad!
IL
BLOMSTEN
Fagre, hvor arm er din Elsker idag! Thi Han, som saa gjerne
med Diamanter og Guid din Dørtærskel vilde bestrøe,
ak! Han ejer idag
ei vante Bouqvet til dit Vindu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
