Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Kunstrytteren (Alexander Gauthier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 211
Seer ud, seer ud, I ømme Øine,
som troløse bleve hvergang Alexander,
den skjønne Yngling, forbi eder tumled
de rasende Hingste.
Saa maatte Modets Gud afbildes,
en Hvirvelvinds Dæmon, fordømt vel, men herlig
nei før, paa de Firespands-Sorte, en Engel,
der tøiled Dæmoner.
Hvor übarmhjertig, stolt og sikker
i Saligheds Overmod tumled han Spandet!
Mon Han da, som egger Fortvivlelsens Rasen,
paa Vinger kan stole?
Dog egged I ham, I ham, Qvinder!
til vildere vildere Legen med Døden.
Dit Bifaldsblik følte han, blodlystne Ømhed,
som Spandet hans Sporer.
Se, som han stod der, slank som Fjedren,
der vajede over Baretten, han syntes
en Skabning af Jomfruers hede Indbildning,
fremtryllet tillive.
Ham hilste derfor qvalte Udraab
Vellystige Rædsel! Mon Drømmene vaagne?
Jomfrulige Hjerte med lønlige Blusel
ham troer at gjenkjende.
Mon Hun forlængst engang har seet
en Marmor-Apollo, og drømte om Guden?
Hvad Rædsel at see da de Former af Marmor
paa eengang at leve!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
