Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svanernes Høstflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 219
Han er blind, dog veed han godt
højest Plads paa Fjeldets Slot,
ruller hver Aften og Morgen
ned at hærje Alt om Borgen.
Højens rige Moderbarm
alt som Taagen selv er arm,
Dalen, jomfrufager,
farveløs som den og mager.
Han er døv, skjøndt han med Skræk
jager hver en Smaafugl væk.
Paa de bladløse Grene
kurer traurig Trost alene.
Hvo kan standse Skyens Gang,
Svanerne, som op sig svang?
Hvo kan raade den Skjebne,
som skal Somrens Pragt afvæbne?
Blomst af Dal — der er ei een
selv til fagrest Mø igjen —
Træets Krone fra Højen
er med Svanerne bortfløien.
Sidste luftblaa Spor er lukt
efter deres lette Flugt.
Kun med Aandernes Øre
kan du endnu Hvinet høre.
Først naar smuldret er dit Leer, ’
dig forsvinder Intet meer.
Let fra her og til Niger
hører du hvor Svanen skriger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
