Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny Vise om Ole Pedersen Høilands sidste mærkelige Undvigelse fra Agershuus Fæstning Natten til den 17. September 1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Digte.
/
/
11.
Nu som Rotten frem sig gnaver
— Melotamp-tamp-tamp-Melopine
Ole løs paa Muren graver.
:/: Som om Graasteen kun var Grød
Gjennem Alen tre han brød.
Under den et Hul han laver,
Som han op i Tørven skjød.
12.
Nu en Nat da fælt det regned,
— Melotamp-tamp-tamp-Melopine
Syntes Ole godt det tegned,
:/: Og han aabnede sin Lem, :/:
Sneg sig i sin Mine frem,
Kom saa udenfor Hegnet
Om sit faste Fængselshjem.
13.
Uden Vagten først at bede
— Melotamp-tamp-tamp-Melopine
Ole har forladt sin Rede,
:/: Over Muren er han alt. :/:
Men hvor nu, er ei fortalt.
Pladsmajorens Harm og Vrede
Er ei heller let afmalt.
14.
Ole er i Skoven gangen
— Melotamp-tamp-tamp-Melopine
For at høre Fuglesangen.
:/: Men den Sang, som Vi har hørt
Var at Trommerne blev rørt,
Og at reist er Krudttaarnsfangen
Førend Føret ret blev tørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
