Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fattigmands Freidighed (Efter det Svenske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 317
0! fra Dig, som Spurven føder,
kom til qvalte Hjerte Trøst,
Hvi da qvæle mig i Klage?
bange for min Fremtid staae?
Veed jeg ei, at mange Dage
rinde frem i Skyer graae ;
men, naar lidt det lider, gydes
Lysets Flod fra Himlen ned,
og saa ven en Aften nydes
efterpaa i Hyttens Fred?
Sorger kunne tæt sig flokke,
Taarer rinde stridt og flot;
ingen maa dog Troen rokke
paa at Alt, at Alt er godt.
Hvad Du til min Hytte sender,
fra dit høje Stjerneslot —
Fader, o af dine Hænder
har tillaans jeg Livet blot.
Nei, jeg vil med frydfuld Tunge
i de Jubler stemme ind,
som Alverdens Glade sjunge,
Frelsere og Fader min!
For din Ære vil jeg stride
modigt end paa skyfuld Jord.
Dagene, som mangt maae lide,
loves Sejer i dit Ord,
Et for et, altsom de fæste,
løser op du Livets Baand
Ei )eÉ glemmer, at tilgjæste,
er paa Jorden kun min Aand.
Derfor se! jeg ei vil drøje,
naar din Kaldelse jeg faaer;
jeg staaer op, med taksomt Øje
til min Fader, naar jeg gaacr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
