Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min Vivs Hjemkomst - Dødningskallen (Sujet for Versemagere, Vor Frelsers Kirkegaard, Sommeren 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Digte
Naar I ere glade sammen,
er det mig, som altid fylder
med den Tanke Eders Sjele,
at en Himmelsk Glæden deler.
Da for Alteret I knælte,
holdt jeg over eder Begge
svævende en himmelsk Krands
med en nærudsprungen Knop
for ethvert af eders Løfter.
Jeg for Herrens Throne lagde
knælende den som et Offer;
og der ikke een er visnet,
men den er endnu saa frisk
somom den var nylig dyppet
i en Evighedens Kilde.
Og nu er jeg kommen hid,
for din Hustrus rene Leje
at bestrøe med hvide Roser.
Thi maaskee jeg burde tie,
thi — hun kommer end i Nat."
DØDNINGSKALLEN
(SUJET FOR VERSEMAGERE. VOR FRELSERS KIRKEGAARD,
SOMMEREN 1841.)
Nu kunne I have hvilet nok," mener Graveren, og kaster
Hjerneskaller og Dødningsbeen op. Gid Naaden saa vist
maatte skinne paa Eders Sjæle som Solen nu skinner paa Eders
Been!"
Hvilken fiintformet Hjerneskal trillede der henunder Løvet!
Den maa have tilhørt en ung Skjønhed. Den kjærlige Busk
lukkede sig efter den med en Lyd som af mange Suk, som forat
begrave den paany for Menneskenes og Hundenes Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
