Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - III. Rosenbuskens Forklaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Svalen.
Engel,
som de flagrende Smaafugle i mit Indres Dunkelhed» Dit Øje
maa have mødt Svalen; men din Sjel en kjærlighedsfuld
et Barns Aand, der vilde trøste sin Moder."
Ha, hvorledes! Busken skulde
have Sandheden fortalt?
Jeg da have Verdens Alt
seet i den blomsterfulde
rosenbuskomhegnte Vang?
seet hele Jordens Sorg
i de Blommer, som saa bøjde
under Duggens Tyngde hang?
hist i stenig Røs en Borg?
og i Kongelysets Pragt
Kongen selv paa Borgens Højde?
seet eget Selv i Ranken,
hvorpaa Nesler gjøre Jagt,
saa den flyver over Planken?
Fattigdommens Nød og Neppe
i hiin kummerlige Skreppe?
Haabløs Syg, for hvem kun Døden
er den eneste Forandring,
i den gulnende Konvall?
En Forældreløs paa Vandring
hjemmefra sin Fædredal,
alle Frænders Dør forbi
viist blandt Fremmede i Nøden,
i et ensomt, brunliggraat
Græsstraa, midt paa vilden Sti
opskudt hvor den meest er traadt?
Seet Enkens Kummer i
eenlig, nattespindomslørte
Klokkeblomst med Graad i Øjet,
over knuste Sidestengel
knælende med Hov’det bøjet?
Den af Mennesker Forstødte,
af en Djævel fult Forførte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
