Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sujetter for Versemagere. I. Sydsøseileren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
SUJETTER FOR VERSEMAGERE
I. SYDSØSEILEREN
Lyksalige Skib, som forlader dette Land!
Skal jeg give dig et Ønske med, er det ikke Lykke paa
Reisen", men at du maa forlade det for evigt. Ak! mit Ønske
er tungt; det kan tynge Dig tilbunds, og saaledes opfyldes.
Lyksalige Skib! Dine Vimpler lee, dine fulde barmede Seil
ere som en Flok af jublende Svaner, hvis Forviisning til Nord
polen er endt, og som nu kunne vende tilbage til de palme
krandste Søer.
Hvor dit Bryst bruser, som om der var Sjæl deri, og du
frydede dig over Farten mod din Bestemmelse: de varme grønne
Strande, jeg synes at have seet i min Barndoms Drømme!
Eller skulde det have været før? Vist er det, at didhen var
ogsaa min Bestemmelse. Men tro ikke, at een Skjæbne raader
i Verden. De briste mod hinanden som mødende Pile, de sluge
og sluges som Uhyrene i Vanddraaben, de kjæmpe og dræbe
hinanden for Herredømmets Skyld som Menneskene.
Min Fødsel maa have været et Skibbrud mellem disse barske
og vilde Klipper. Vee mig, naar jeg endelig kan forlade dem,
vil jeg ingen Læbe have for de søde Frugter i min Sjæls Fædrene
land, intet Fodtryk for det elastiske, duftende Grønsvær, ingen
Arme for de slanke brune Piger til at nedryste Orangerne over
dem med!
Dog, skynder eder Dage, og gjører mit Hoved hvidt som
hint svindende Seil. Dødens Segl vil da kappe det sidste Toug,
og jeg vil komme efter. Thi Himlen er der, hvorhen vi længes,
Helvede der hvor vi længes ifra. —
Der Geåchtete.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
