Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - I. Til den smukkeste Pige i Hallingdalen - II. Devegge-Hornet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken, 395
7.
Ejede jeg Guld og Sølv, skulde jeg vel give hende saa prægtig
en Brudekrone, som det kunde lyse af. Men, da jeg bare ejer
Vers, hvem Anden skulde de da vel tilhøre end den smukkeste
Pige, jeg saae i Hallingdalen?
11.
DEVEGGE-HORNET
At Hoveder have Horn kan ikke være besynderligere, end
at de høje Bakker bære sit stridvoxte Korn. Men at et Horn
til 01 kan have Hoved selv, ja Vilje som den stiveste Karl, den
Ting tykkes mig besynderlig.
Ja hverken en Buk eller en Karl kan have stridere Vilje end
Hornet paa Gaarden Devegge i Fru Beljus Stue. Før væltede jeg
..Brostenen" * op paa Skogshorns høje Top, end jeg vilde vove
at tåge Hornet derifra.
Syv Alen maa Karlene have været dengang Trækubberne
voxede saa svære. Tre Stokker fra Gulv til Tag var nok til den
hele Stue. Saa faste som klingende Jern, vare to nok til Døren.
Med Klæde saa fint og saa blaat var Stuen tildyttet godt.
Og Tyven som frækt i gamle Dage tog Hornet, behøvede ikke
at slaae nogen Krog paa sig, da han slåp igjennem Døren. Saa
stiv i Ryg som i Sind, han übuden gik derind. Med Døren havde
det ingen Nød, skjønt den var huggen blot af to (Stokker).
Nedigjennem den gabende Ljåar stirrede de blege Stjerner,
da Tyven helt forvirret greb Hornet fra Beljus Bord. Det Bord
var en Planke bredt; dog sad man rummeligt og ugenert; med
Søm var det rundtom beslaaet i en straalende Ring.
1 En svær, af et Sagn bekjendt Steen. Se Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
