Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - II. Devegge-Hornet - III. Thor Hallings og Bergittes Tilbagekomst fra Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken. 397
Han tog saa Hornet i en Fart, og bar det strax tilbage. Men
eftersom han vandrede, blev Hornet lettere i Hænderne. Men
da han satte det ned, randt det fuldt af Stærktøl; det straalede
paany som Guld, men Fingrene brændte han paa sig.
Og sligt Mærke skulle alle Tyve have, som vove at be
skjæmme Hallingdal, om de end ikke ville gribe efter Devegge^
hornet.
111.
THOR HALLINGS OG BERGITTES TILBAGE
KOMST FRA KRISTIANIA
i.
Den Gamle:
„ Velkommen, Thor, fra Kristiania! og Tak fordi Bergit ikke
blev efter. Men, Kors, du seer mig saa forskrækket ud! Saae
du et Spøgelse sidste Nat?"
I Hallingdalen er der godt at boe: der ligger min Gaard, og
der er jeg og du; gammeldags Tro findes der endnu; der er det
moresomt at leve.
2.
Er du ikke bleven qvit Driften, saa vi kunne brygge Bryllups
øllet? Eller leve Bymændene fedt og frit af at tygge paa gamle
Gjeldsbeviser?"
3.
Kjærringen:
Gud velsigne dig, Bergit, som endnu har de blanke Søljer
ufordækte^ og den røde Hue sidder endnu igjen. Men ja isandhed
see de forskrækkede ud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
