Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - III. Thor Hallings og Bergittes Tilbagekomst fra Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken. 399
11.
Haaret var kløvet som Hunderagg, og hang som en Paryk
i Nakken. Det sammensnørede Liv sad stivt i Kjolen som et
Riveskaft i en Saate."
12.
Ja Gud veed hvad vi skulde troe: om de ikke vare netop
de samme Figurer, til Folks Skræk spadserede ud af Vægrammen
i Præstegaarden?"
13.
Thi, endskjøndt de vare blot Ungdom, lignede de ganske
fæle Spøgelser, blege om Næsen som Dødninger og raadden
grønne under Øinene."
14.
Den Gamle
Det var et leit Syn. Gud hjælpe os! Kommer den gamle
Fogds Tid tilbage, tør nok med den den gamle Strihed vende
tilbage til Bondens Huus."
15
Saa kommer vel ogsaa Øxen i Hallingmandens stærke Haand;
og de gjøre med Fogden, som vor Præst har gjort med alle
Tapeterne."
16.
Han skar dem ned til Brylluppet for Jomfruen i Præste
gaarden; og, Bergit, du skal staae Brud med, dersom det er
gaaet nogenlunde med Driften."
Thor:
Aa jo, jeg troer da der kan blive Bryllup. Paa Veien havde
jeg nemlig Tid til at fri. Bergit og jeg enedes i Fred, Nu blir
det moresomt at leve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
