Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - VI. Eventyr om Ringerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken. 405
havde Ærbødighed for Gudernes Vilje, d. e, for det Skete. Han
kastede sine Øine paa den ældre Søster, og fandt Yndigheder,
han ikke før havde fundet, og Valders lever nu forlængst ligesaa
godt og fornøjeligt med sit Hadeland, som den lykkelige Hallingdal
med sit yndige Ringerige.
Anmærkninger.
Den Mundart af Hallingmaalet, som her, under en i Egnen indfødt og i dens
Mundart særdeles kyndig Students Korrektur, er brugt, er den i Hoveddalføret
gjængse, hvorimod de Prøver af Hallingmaal, som findes i „Samlinger til det
norske Folks Sprog og Historie, 4de og ste Bind," synes at være fra en af de
højere Afdale, hvor Lyden af „a" og „æ" er den gjængse istedetfor den her
brugte „o" og e." Valdersvisen er fra omtrent midt i Dalen.
Devegge, en Gaard tætved Næs Kirke i Hallingdalen. Paa den findes den
mærkelige Alderdomslevning „Deveggestuen," som beskrives i Topografisk Jour-
nal 30te Hefte og omtales i Krafts Norges Beskrivelse 2det Bind Pag. 221. Den
er efter Sagnet opført af en landflygtig skotsk Prindsesse, „Fru Belju," som her
boede med sin Mand, Grev Klemet. Den beboes endnu. — Brusteinen, en stor
Steen ved Gaarden Frøsager i Næs Præstegjeld, som Sagnet angiver er væltet
did den ligger af Jetterne. — Skogshorn, et højt Fjeld mellem Hallingdal og Val-
ders. — Sagnet beretter, at den mystiske Forbindelse imellem Devegge-Stuen
og det Horn, som hører til dens Inventarier, ikke blot gik saavidt, at en indre
Uro drev en Tyv, som havde stjaalet det, til at bringe det tilbage, men at ogsaa
en Ejer af Gaarden, som tog det med sig til en anden Ejendomsgaard, blev af
samme Følelse dreven til at bringe det tilbage, da han havde hørt om Tyven.
Etnaelven. En af de største Elve i Valders. — Nøsekampen, ligesom Huga-
kollen, Bitihorn o. s. v. mærkværdige Fjelde i Valders. — Vinsterfly, den største
af Fjeldsletterne, (Flyerne) strygende over mod Gulbrandsdalen. — Dynnastenen
o : Stenen paa Gaarden Dynna i Gran paa Hadeland, en af Landets mærkeligste
Runestene, baade formedelst sine indhugne Figurer af Heste, Mænd o. s. v. og
formedelst sin rørende Inskription, der omtrent tydes som i Visen.
Hermanrud, en Sæterplads paa Vestsiden af Randsfjorden, hvor der i Grun-
den findes Spor af at en betydelig Bygning har staaet. Der skal en Huusfrue
have boet i Halfdan hin Svartes Tid, og hos hende skal han have drukket sit
Juleøl saa godt, at det, sandsynlig! nok, bidrog sit til at denne Æresmand paa
Tilbagevejen over Isen kjørte Livet af sig i Røkenvigen paa den anden Side
Fjorden.
Strax ved Indtrædelsen i Ringerigets Hovedbygd danner Beina-Elven Munke-
fossen, og lidt nedenfor Hønefossen. Gyrihougen og det terrassedannede Hole
er bekjendte for enhver af Ringerigets talrige Besøgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
