Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnesange - IV. Reenlighed eller Linerlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
IV.
REENLIGHED ELLER LINERLEN
(Mel. Sidste Afsnit ai: «Skjære, skjære Havre»).
Bækken gaacr i Engen;
Bækken godt sig morer nok:
springer over Rod og Stok
og over høje Stene.
Men paa Siljevaanden,
voxende paa Bækkens Bred,
hopper liden Erle ned,
og dypper hele Vingen.
Bækken leer bag Grene;
hør den leer i Græsset godt!
Alt hvad der er sort og graat
kan Bækken ikke lide.
Hjælp dig selv, er Tingen!
Det jeg har af Fuglen lært.
Bækken har mig Vand forært;
men selv jeg maa det tåge.
Liden Bæk vil gnide
Stenens stygge Ansigt hvidt,
vasker den saa jevnt og tidt
med Voverne, som glide.
Nu kan Fuglen jage
rundt i Himmelen med Lyst.
Se, hvor straalende dens Bryst
de friske Vinger føre!
Reen den blier med Tide,
om den ikke bliver hvid.
Dengang Stenen trilled did,
da var den sort og muldet.
Jeg som den vil gjøre:
Haanden vil jeg dyppe ned,
vaske den og Ansigt med,
saa det ta’er ingen Ende.
Nu er den som Guidet.
Reen somGuld jeg ogsaabli’er,
blot du, lille Bæk, mig gi’er
i Haanden blot en Draabe.
Saa tør jeg det vende
freidig did hvor Fuglen fly’er,
see, om ei blandtHimlens Sky’er
en Engels jeg kan kjende.
Jeg kan længe raabe; Milde Blik de sende,
Bækken gjør dog ikke Stop,
løfter ei en Draabe op
naar de see, at jeg er reen
som den klare Ædelsteen,
der kan i Mørket brænde.at øse mig i Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
