Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hytten. En Jagthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 413
Og Gran og Furu gjerne veeg,
skjøndt Grundens Odelsæt.
Men Satan drive kan sin Leeg
i Skogens Øde, onde Blik
kan glo i Skyggen tæt.
Nu Hytten, somom den kun var
en Larves Blomsterknop,
saa hurtig som en natlig Sop
forsvunden er; hvor Vangen bar
nu voxer Skogen op.
Thi Aand saa ond som Satanas
herover jaget har.
Hans Jagtrevier var denne Plads,
og dræbende Forbandelser
hans Hundes Hylen var.
Hiin Aand vel gik i Blod og Kjød;
men mere farlig saa
han var, end om hans Væsen flød
som tynde Taagegeist paa Myr,
naar Qvellen svaler paa.
Thi Flammer brændte i hans Blod,
og Kjødet var i Gjær.
Til Guld hans Hu ei ene stod,
men fattig Skjønhed tog han god
med brunstig Ulvs Begjær.
Hans Ondskab blev ei mindre ved,
at Han var Advokat.
Da fik han Fjedrene, hvormed
den Rovfugl fløj saa langt afsted
han lysted Dag og Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
