Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hytten. En Jagthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 417
Digte 11.
Men ude vinked Arne: Se
hvad jeg har skudt imens:
en Duehun midt i dens Bryst!
Men ak, nu ogsaa Magen dens
vil dø af Hjertevee."
Jeg ogsaa skudt en Due har,"
lo fuult den onde Gjæst.
Saa hvid som Sneens Glands den var,
Jeg vædder paa, du er en Nar,
og at jeg sigted bedst."
Og kom nu, Mand, med mit Gevær!
Der! drik min Sundhed du!
Og Tak for jeg har været her!
Din Hytte og din Hustru med
kan du beholde nu."
Nu gik det over Moen — Ha!
Haloh! Det var en Lyst.
Jagttumlen fjernte sig derfra.
Dens Jubels Echo sagtned af,
og Skogen blev saa tyst.
Umærkeligt som Lyden døer
langsad de Aaser blaa,
henblegned Årnes unge Viv;
ei Aaret løb tilende før
i Hytten Liig hun laa.
Mod Væggen skjulte Arne ei
sin Graad da meer som før,
Den strømmed frit i Furens Vei.
Nu dræber den ei hende meer.
Nu frit den flyde tør."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
