Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon paa St. Helena. Declamatorium med Chor og fuldstemmigt Orchester. Ordene af C. A. Nicander, oversatte af H. Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Digte.
i ufordunklet Glands tilbringe en
bedrivtfuld Dag, stærk som en Iliade,
og snart en Aften, mild som Odysseen.
Da skulde Fredens gyldne Bier komme
og mætte sig af Seirens Purpurblomme.
Hvis mine Bud Naturen kunde lyde,
saavist som Mennesker jeg styret har,
en høihvalt Bølge skulde mig da skyde
hen til den Kyst, hvor jeg min Krone bar.
Millioner skulde kjæmpe om den Ære
at mine Faner, mine Ørne bære,
at dø for mig. Jeg skulde dø for dem
og for mit utaksomme Keiserhjem.
Nei! — Intet af alt det. Her maa jeg hvile;
forbi mig alle Havets Bølger gaa;
min Grav skal aabnes under disse Pile,
som sørgende med sænkte Grene staa
paa hver sin Side her af Kildens Brede,
og Skygge over Heltens Skygge sprede.
Som fordum Numa sad i Poppellunden,
Egerias klare, dybe Kilde nær,
og hellig Viisdom dråk i Midnatstunden
af Nattens Taushed og af Stjernens Skjær:
saa sidder, efter Livets hede Gløden,
jeg ved Helenas kolde Kilde her,
og drikker hvad som meer end Viisdom er
og meer end Jordens Rund: — Jeg drikker Døden
Velsmagende og svalende den er.
Med hver Pokal fra Kildenymfens Hænder
en Qval hun slukker, som i Hjertet brænder.
Sol! lys ei meer paa mig! I svundne Dage
du var mig kjær, da du mig handle saae,
naar Fredens Lov jeg skrev med Sværd og Stage,
og vakte alt, som end i Dvale laae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
