Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Torquato Tassos Død. Declamatorium med Musik af A. E. Pratté (Brudstykke af K. A. Nicander)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 11
For intet Jordisk meer hans Hjerte slaaer;
af det Forsvundne har han knapt et Minde;
i Nu’et kan han Fryd ei mere finde;
ved Livets Dages Horizont han staaer,
hvor Jord og Himmel flyde mildt tilsammen,
hvor Engles Sang i Rummet toner ud,
hvor intet sees og lyser uden Flammen
af Verdners Lys og Kjærlighed — af Gud.
Som Svanen længes fra en gulnet Strand
og fra en stormende og kjølig Bølge,
at, ilende paa spændte Vinger, følge
Sefirens Flugt til Sydens varme Land,
saa længes Tassos Sjel, af Drømmen gjækket,
af Tidens Haand fortrykt, men übeflækket,
ud fra sit eget Hjertes Mulm at fly,
at, løst deraf, som Stjernen af en Sky,
i Himlens Skjød en evig Bopæl vinde,
hvor Fryd, og meer ei Smerte, han kan finde.
Snart søndres Tidens Sky — snart er han fri!
Den sidste Strid en herlig Seir skal bli’e.
Mens nu med angst Forhaabning Skjaldens Venner
omkring ham staa, fast han ei meer dem kjender,
tvehvalte Klosterport flux lukkes op,
og Cinthio Aldobrandini træder
til Tasso frem i rige Høitidsklæder
omgiven af en pragtfuld Schweitzertrop.
I Øiet brændte Glædens Lue mægtig,
paa høie Pande throned Modets Magt,
og Mantlen flød om hans Gestalt saa prægtig
som om Apolls Staty hans Gudedragt.
Ærbødig han som Sendebud sig bøfde
for Sangens Søn, og saa sit Ærind føi’de:
Den hellige Fader lader hilse dig,
Torqvato Tasso! Han erindrer sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
