Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fordums-Venner. Ballade (Henr. Wergeland til Ludvig Daa) - † Maurits Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Digte.
Lad Dybet Tvcnde gjemme,
som vare engang Eet!
Ve mig, som ei kan glemme!
Ve Dig, som kunde det!
t
MAURITS HANSEN
O hvad Dristighed jeg vover,
Maurits Hansen, naar jeg veed,
at din Geist nu blikker over
Skuldren paa Papiret ned!
Dumhed! Graad paa Vers? ODumhed!
Bort du hykleriske Pen!
Sorgens Poesi er Stumhed.
Aandens Øre hører den.
Jeg vil stirre ud i Himlen.
Tanken flyve som den vil!
. . Ak, der venter Englevrimlen,
Maurits, en Novelle til.
Den har bag din Hyttes Vægge
lyttet mangen Aftenstund;
nu den kommer forat lægge
Øret nærmere din Mund.
Himlen mangler ei Sujetter,
hvor der elskes kan saa ømt.
Genialsk du gjennemfletter
dem med hvad Du selv har drømt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
