Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøden. Ni blomstrende Torneqviste - IX. Tidselskjægplukkeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
IX.
TIDSELSKJÆGPLUKKEREN
Noli desperari!
Se den umaadelige Tidselhedes røde urolige Hav! Som Sjø
drevets Skum flyver Fnokket fra de Talløse, som nu, ligesom
fortvivlende over sin Visnen, blegnede drage sig i Dybet. Nye
Millioner skyde atter frem, væltende flammende Bølger foran
Vinden.
En graahærdet Bonde saaede jo der en Ager til med Vel
signelser, og slog fromme Kors derover? Kan der voxe For
bandelser af slig Sæd?
Men se, midtopaf Tidselhavet stikker en Drengs Hoved lige
som en Druknendes! Ved Daggry gik han ud forat tilintetgjøre
sin Faders Fiender, Tusinderne med de pralende kobberrøde
Tidselhjelme, og forat plukke Fjærene af dem til sin Bedste
moders Pude.
Den lille Helt! Hvor han mejer og arbeider! Han synes
ikke at føle den stigende Sols Straaler. De maa være svale
imod hans Kjærlighed. Umættelige speide hans Øine over Heden.
Hele dens Rigdom af hvid Duun vil han plyndre før det bliver
Aften og den gamle stunder til Hvile. Tornene ere røde af hans
Blod. Fremad stunder han, skjøndt han med hvert Skridt kan
sætte Foden i en Slanges svulne Ringe under de tætte Blade.
Allerede er Middagssolen stegen højt over Skoven. Skyggen
er voxet bag ham som den Feiges Mod, der seer sig übemærket;
og endnu seer han Heden fuldvajende af Tidsler rundtomkring
den lille Kreds, han har røddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
