Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sognefjorden - Det gamle Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 73
at gamle Kongen ei
til Norge kom i Aar.
Derom en kjærlig Bøn
i Folkets Hjerte slog.
Det tællede iløn
Saa, til evig Fart fordømt,
Fjorden fremad og tilbage
mellem Hav og Bund maa jage
indtil alle sine Dage
Tidens dybe Horn har tømt.
DET GAMLE AAR
Du gamle, hvide Aar,
snart skal du ligge Liig.
Naar Nytaarsklokken slaaer,
det ringer over dig.
Du mangen Sorg har bragt;
dog mangen Glæde med.
Thi skal du blive lagt
i Graven smukt i Fred.
Og med sin hvide Blomst
skal Vintrens Sky den strøe
saa tæt, at Mindet selv
om al din Sorg maa døe.
Een Sorgs Erindring dog
ei med din Død forgaaer:
hver Dag, som det bedrog.
Det bad til Skov og Lund:
skyd en Oktoberqvist!
Forsink din Afskedsstund !
Thi Kongen kommer vist."
Til Fuglene det bad:
o flyver ikke bort!
Dvæl med jert Afskedsqvad!
Han kommer inden kort."
Til Eng og Mark det bad:
o hold dig længe grøn!
Visn ei før Træets Blad,
der alt har hørt vor Bøn!"
Paa dine Blomster gjem
saalænge som du kan!
Vist kommer end i Aar
til Norge Carl Johan!"
Nu har forlængst det sagt:
fæld sidste Blad nu, Qvist!
Fly, Fugl! følg egen Agt!
Din Grønhed, Eng, nu mist!"
Nu kan du fyge, Snee,
til Huus og Hjem forgaaer:
Vi faae ei meer at see
vor elskte Drot i Aar."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
