Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National-Divertissement paa Stockholms Theater, paa Hs. Majestæt Kongens Regjerings-Jubileum den 6te Februar 1843 - † Dorothea Andrea Gløersen, født Keilhau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 85
/
Gud vogte Landets Fa’r!
Qvellen af Stjerner klar,
hvælver sig skjøn.
Synger da end i Qvel:
Gud gjør vor Konge sæl!"
Echo fra Dal og Fjeld
toner vor Bøn:
Chor.
Bevar Gud vor Drot
(o. s. v. Oversættelsen af God save the King.)
t
DOROTHEA ANDREA GLØERSEN,
FØDT KEILHAU,
var en af disse sjeldne harmløse Mennesker, der aldrig bedrøve sine Med
skabninger uden ved sin for tidlige Bortgang. Hun havde kun Blomstens Skyld:
den, at maatte visne tidligen i sin Fagerhed, endnu medens hendes Livs Sol
syntes at skulle staae højest og bestraale hendes Skjærsommer.
Sine Forældres, Corpsmajor af Cavalleriet, Ridder af Sværdordenen, Jens
Christian Keilhaus og den gjenlevende dybtbedrøvede Moders Sophie Keilhaus
Glæde, blev Hun, siden 28de December 1840, sin sorgbøjede Mages, Depot
forvalter Ole Christian Gløersens huuslige Lykke. Fød 9de Juli 1821, var Hun
i 22 Aar Navnet paa Hendes Nærmestes Glæde; siden den 10de Februar 1843
er det nu Navnet paa deres Sorg, paa alle Deres, som have Deeltagelse for
det blideste Gemyt, Øie og Følelse for Godheden i sin yndigste, meest rørende
Skikkelse : i Ungdommens og Skjønhedens, som bærer Dødens Orm i sit
Bryst.
Saa havde Gud villet det. Hendes Elskedes Angst var bleven Vished om,
at den fine Skabning kun vilde leve Blomstens Liv. Kun tyende Somre og —
Døden adskilte hvad der saa gjerne vilde være tilsammen. Men denne blideste,
skjøndt kummerfuldeste, af alle Guds Sendinge, har den skjønneste Mening paa
sin tause Læbe, det venligste Tilsagn paa sin nedadvendte Finger: paa hiin smi
ler Gjenforeningens Forjettelse, og denne peger paa Sorgens Opløsning om de
Efterladtes Hjerter, paa Støvets Forening, forat Aandernes kunne foregaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
