Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opsang for Skonnerten Concordia af Kristianssand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 97
Digte HI.
Vel er den Pragt kun Skum og Tant,
fransk Elskov, falsk, endskjøndt galant.
Men Bølgen, Oceanets Søn,
er stolt og freidig, djærv og skjøn.
Spandabel er han med som Faa,
thi Perler han ei sparer paa.
Dem spreder han med Ædelmod
omkring sin Elsktes lette Fod.
Hvor Hun for et Sekund har gaaet,
der er det som med Perler saaet.
Og er end Bølgens Tro kun let,
saa er Concordia koket.
Hun bruger den, som hun veed bedst:
som Damen fim sin Ridehest.
I høj og lystig Kapriol
den dandse maa som hun befoel.
Den fører med en Vestenvind
sin Kjærest i Garonnen ind.
Og naar hun saa er kommen did,
saa skilles ad de for en Tid.
Hun sig forlyster i Bordeaux.
Han vogter udenfore tro.
Og naar hun kommer ud belad,
sig reiser Bølgen atter glad.
Han følge til Kanalen vil.
Der vifte vi Farvel ham til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
