Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Velkommen, Georg Fein!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte114
Dog sprængt medHvidt varHaaret
. . 0 Syn, hvor slet du saa!
hver Kummer, han har baaret,
er bleven Blommer smaa,
smaa Malver og Linnæer
fra Serafiners Bed,
og Paradisets Træer
sin Sne har drysset ned.
En Fred laa paa hans Pande,
hvor Tanken rulled før,
som mørke høie Vande,
som Skyers revne Slør.
0, mon Germanerinden,
hans Moders Skygge, tyst
og mildt som Søndenvinden
just har sin Georg kyst?
Og i hans Furer legte
nyfødte, muntre Smil,
omkring hans Mund bevægte
de sig med Straalers lil, -
0 Sorg! hvo kan dig hade,
saa yndig i din Død!
Du gjør af Rosenblade
din Yndlings Aften rød.
Han elsket har dig ærligt,
— o dybt, med Blod og Mary,
derfor hans Smil er herligt,
hans døde Kummers Arv.
Hans egen Død om Munden
det finder blidt som nu;
nu da hans Sorg er svunden —
o, Glæde, kom nu Du!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
