Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farys (Araberen) (Digt af Adam Mickiewicz, oversat af Henr. Wergeland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 133
Op jeg mander mig og strider,
Fiendens Lænke sønderslider,
med min Tand
knuser jeg hans Kjød af Sand.
E)a Orkanen, liig en Søile, snoet op af Hvirvelvinde,
vil sig ud af mine Arme med sin hele Styrke tvinde,
svinge sig til Himlen op;
men jeg slipper ei dens Krop
briste maa den og forsvinde,
i en Regn af Sand nedrinde,
ramle rundt mig i Ruiner, pludseligen styrte sig,
som en Stadsvold, mig tilfode, faldende — et Jetteliig!
Op jeg manded mig og blikked, stolt mod Stjernerne jeg saae,
og med gyldne Øine blikked alle Stjerner fra det Blaa,
og de Allesammen lode
sine Blikke paa mig falde, Alle i den hele Hær.
Thi foruden mig var Ingen, Ingen paa den vide Klode
at opdage fjern og nær.
Her med aabent Bryst at aande, ud at aande — hvilken Lyst!
Ja, med fulde Drag jeg drikker, som om ud jeg vilde tømme
Luftens Strømme;
og Arabistans tilsammen lædske ikke nok mit Bryst.
Her med aabent Blik at skue — ud at skue, hvilken Lyst!
Mine Øine sig udspænde
over Alt til Verdens Ende,
Horizonten strækker ikke
til den Verden at begrændse, som jeg seer med mine Blikke.
Mine Arme her at strække — ud at strække, hvilken Lyst!
Salig til den hele Verden mine Arme ud jeg strækker,
og det synes min Omfavnen ifra Øst til Vesten rækker.
I det endeløse Blaa
flyver Tanken, Lynet liig.
Højere den stedse stiger,
højere den svinger sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
