Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Overlærer Ulrik Wilhelm Møllers og hans Hustrues Sølvbryllup - En finsk Bondepiges Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 135
De Blomster — o de ere Livets bedste,
vel skjønnere end Myrtens hvide Flor;
og samme Engle dem i Haaret fæste,
som tegned op, hvad I hinanden svor.
Thi Aar, ja Aar er Kjærlighedens Prøve,
ei den i Fryd hensmeltende Sekund,
da Elskeren i Kysse kunde røve
det første Ja ifra sin Elsktes Mund.
Nu toner det, af Dagene bekræftet,
med Glæders og med Sorgers Eed belagt,
saa stærkt, som om til Stjernerne det heftet
var bleven evig af en himmelsk Magt.
Det er det! Eders Pagt er nu udrustet
for fleer end andre fem og tyve Aar.
I Livet ei og ei i Døden brustet,
den hisset først sit bedste Bryllup faar.
Da sænkes ned i Hallen Stjerners Krone,
i Paradisers søde Dunkelhed
Serafers Fløiter og Fioler tone . .
. . 0, Venner, vare ogsaa der Vi med!
EN FINSK BONDEPIGES SANG
O! hvis nu min Elsker, som
tryllet har saa tidt mit Øje,
Han, jeg kjender — o saa nøje —
o, hvis nu med eet han kom!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
