Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Johans Død. Kantate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte170
Se! Han smiler,
som om spiler
alt Han ud sit Vingepar.
. Tys! Han stræber
at fortælle hvad Han seer.
Tys! Hans Sjel er endnu her:
Oscars Navn er paa hans Læber;
det er Ham, Han tænker paa,
Ham, som knæler,
Ham, hvis Mæle Smerten kvæler,
Oscar, Han, som hulker saa . !
Stille! Kongen løfter sagte
sine Arme,
fromt ikors paa Brystet lagte
Faderen sin Søn vil favne,
Ham, sin Eneste, med Varme.
Ak! de zittrende ei magte
dalende sin Kraft de savne,
og det Favntag, som Han vil,
i sin Dignen
en Velsignen
omforvandles langsomt til.
Haanden finder
famlende sit Hvilested,
dalt paa Oscars Hoved ned.
Paradisets Glands, som blinder
Kongens brustne Øje alt,
Livets Minder,
Jord og Himmel, Alt forsvinder,
da Hans Blik paa Oscar faldt,
Stille! Tydeligt, men sagte,
som naar linde
susende Skjærsommervinde
henad Græssets Toppe jagte
og i Æolsklang bortføres,
Oscar!" fra Hans Læber høres .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
