Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Claus Ferdinand Tønder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Digte.
„Fagrest Yngling var han" — kunde
mange blide
Kvindemunde
hviske om fra Gammeltide.
„Barns Gemyt i mandigt Hjerte"
saa bekræfter
i sin Smerte
Hun, der sidder ene efter.
„Stolteste iblandt Soldater,"
saa bevidne
Kammerater,
de, hvis Håar forlængst alt hvidne. —
Se ham hist paa Batteriet
ufortrøden !
Ei fortiet
være Sandheden af Døden!
Livet fyldte i hans Bæger
besken Drikke;
Døden kvæger.
Ve, Troløse! gjør du ikke!
Død! o bedste Herrens Sendte!
Ham, som blegned
her, Du kjendte;
sanddru Du hans Billed tegned.
Du, først Du ham ret betænkte,
Æresgaven
Du ham skjænkte:
disse sidste Skud ved Graven!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
