Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Min Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 179
under Vindens Gjennemfart,
i en Drøm mig aabenbart:
er det mig ei meer en Gaade,
som mig Hovedbrud forvolder,
hvor min Moder sig opholder
efter Aandens fri Behag
siden hiin den Rædslers Dag,
da vi miste
maatte selv det Allersidste
i den sorte krandste Kiste;
da vi saae med sortnet Blik
hvor den dybere alt gik;
med bedøvet Øre hørte
gjennem tunge Fald af Muld,
at vor arme Fars forgrædte
Smerte raabte paa Alette;
saae tilsidst med graadtilslørte
Graven voxe hurtig fuld,
at i Sandets løse Spil
Højen ligesom sig rørte
indtil den blev klappet til.
Siden da sit Paradiis
har Hun søgt hos sine Kjære,
gjæstende dem skifteviis,
Alle hende stedse nære.
Oftest hos vor stakkels Far
sidder Hun ved søvnløst Leje,
ofte følger
hun de Eensomhedens Veje
langs den skjønne Vormens Bølger,
som saa kjær hans Tungsind har.
Naar hans Sorg Hun ind har dysset,
flyende hans Pande kysset
med et hørligt fra Alette,"
Hun, den Ømmeste af Mødre,
søger sine Børn, de spredte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
