Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - I. Tornekviste?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Jødinden.
0 jeg hører, seer hvorlunde
Judæ Kvinder, hver i sin Dør,
raskt mod Aftnen paa Haandteen spunde
sang til Cithren med glade Munde —
rundtom Børn, fra de krybe kunde,
voxne Døttre, som alt bar Slør.
Judæ Dale ere øde,
Rosenstokken er ødelagt,
spredte Rødderne; men vi møde,
hvor de krybende Skud fremskjøde,
Judæ Roser, de fulde, røde:
Kvindens Dyder i Sorgens Pragt.
Moderømhed, Tro som brænder,
trofast Viv og i Modgang fro,
for den Fattige aabne Hænder,
Huuslighed, som kun Hjemmet kjender,
— disse Roser til Verdens Ender
paa de adspredte Torne groe.
Ak! og disse Søstergrene,
rundne lige af Evas Barm,
enten krybe maae mellem Stene,
eller blomstre som traurig-ene
Maanedsros bag Gardiner pene
i den tusmørke Vindukarm.
Hvad om Norges grønne Dale
gjæstmildt aabnede dem sin Bund?
Hvad om engang-iblandt dets svale
Blod fik lidt af det orientale?
Da maa Kjærlighed kun befale,
ikke Lovenes Løvemund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
