Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - III. Mødrene - 2. Sammentræffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Jødin den.
Nu, Mama, hvad er der hændt?"
— spurgte Drengen, som forskrækket
Er kanskee en Axe brækket,
siden Vognen alt er vendt?"
Otto, ganske vist jeg troer,
at jeg saae din ældste Broer,
min fortabte Førstefødte,
i den Yngling, som vi mødte.
Han et Kors om Halsen bar,
som jeg selv ham gav i Daaben . .
Ah, Mama! maaskee en Nar,
der vil peges ud af Hoben.
Rudolf — hedte han ei saa? —
om hans Døbekors er fundet,
er vist død, ei blot forsvundet.
Mama troer jo selv derpaa.
Og desuden, sæt, Mama,
at han endnu skulde leve
— som en Bonde kanskee da
blev jeg Intet, han en Greve,
Majoratet gik mig fra . ."
Hulkende den smukke Pode
ståk i Puden saa sit Ho’de.
Stakkels Otto!" sagde Damen,
mens hun Kjærtegn paa ham ødte,
som han næsten fra sig stødte;
men derpaa til Josef vendt:
Du med Ynglingen vi mødte,
syntes meget vel bekjendt."
Han og jeg er fostret sammen,
og han er min Plejebroder.
Han, som jeg, blev af min Moder
frelst fra Flammen eller Gaden
ved den store Brand i Staden
for en sytten Aar kanskee."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
