Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - IV. Den lykkelige Viv - V. Sjelekamp og Sejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Jø din den.
Det gjør han især, naar han er bedrøvet: naar de Christne
misunde ham denne lille Plet af Verden. O se — otte Alen!
Her er Harpen i Krogen Grændsen, der Oleanderen paa Gulvet.
Men lad dem faae to Alen endnu! Er ikke den udødelige Sjel
bunden til Hovedets lille Beenkugle? Synet indestængt i Øjets
Perle? Følelsen, at kunne omfavne og velsigne Verden, Onde
og Gode, ligesom med Regnbuens Arme, indesluttet i Hjertets
Kjødklump ?
0! lad dem faae tre Alen! Menneskene have indrømmet os
formeget. Thi Kjærligheden behøver endnu mindre end dette.
Se her! — min Mand og jeg besidder en Verden, som vi maae
tænke os fuld af gode Engle. Nu er der ingen; men naar min
Mand kommer — o hvad vilde jeg maaskee ikke see, om jeg da
kunde see noget Andet i Verden end min Mand?
v.
SJELEKAMP OG SEJER
(En Sal, i hvis ene Hjørne et Skab. Tabitha, en mosaisk Enke, beskjæftiget med Syning.)
Tabitha.
Hvad Støi! Ah! intet Andet end de Drenge,
min Jakob og hans Sværm af Kamerater,
der lege nu mandhaftige Soldater
og Gaden ved en sluttet Kjæde stænge.
Det gjælder Nabogadens Ungdom; thi
sin Hat Hver løfte skal, som vil forbi.
For dristigt Spøg! Der dygtig Prygl kan falde.
Jeg troer jeg Jakob hjem igjen vil kalde.
Ah nei; Han bliver da til Spot for Skaren,
og fra hans Egne truer ham da Faren.
Desuden Jødens Tid, at kunne fro
omgaaes Andre, uden at han krænkes,
til denne første Ungdomstid indskrænkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
