Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - VI. Kvinderne paa Kirkegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødinden.368
af en Sværm Papilioncr,
som ei slippe Dagen vil.
Og naar der blier aabnet lidt
mellem disse Rosentjørne,
kan jeg paa den anden Kant
see det lille knappe Hjørne,
hvilket jeg, som Protestant,
engang skal benævne mit:
saa vi fra vort Hvilested
efter Døden blive ved
paa en Viis at see hinanden.
Minderne med Marmorpanden
saae hinanden idetmindste,
naar om Natten Maanen glindste.
Rosalie. (Pegende paa en Kvindc som sidder paa en Grav.)
Men, Konstance, Gudbevares!
seer Du ei Jødinden der?
Denne Plads til Hund bør spares,
thi den ligger ganske nær,
som Du selv kan see, til Krogen,
der er anviist Synagogen
mod at for sig selv den skulde
med et høit Stakit indringes,
og ei Blomster paa dens Grave
af de Sørgende anbringes.
Men se Jødekrogen nu!
Den, som være skal til Gru,
den er jo en herlig Have,
fuld af Blomster underfulde,
did fra kristne Grave krøbne?
Og af Ranker, vildt opløbne,
alt forlængst er Gjærdet dækt,
ja, til Spot for Lov og Orden,
jevnet ganske ud med Jorden
af de stærke Stenglers Vægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
