Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - VIII. Røst i Ørknen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødinden. 383
som fra Himlen faaet har
Olje til de tomme Kar,
og sit Kald ei troløs svigter,
leflende til Verdens Lyst;
men slaaer an i Harpetonen
Klangen af Guds egen Røst,
Stemmen fra Religionen
om de over glemte Pligter
steentillukte Hjerters Brøst.
Ve! ve!
Alle, Alle have baaret
Uskyldskrandse Løftets Dag
under Herrens Tempeltag,
Krandse visne inden Aaret:
Kvinderne rundt Hovedbaandet
frisken Krands af Roser hvide,
som af Purpur kun beaandet;
Mændene den Dag forvist
dog paa deres venstre Side
stukken ind en liden Kvist.
Men det Løfte, som de gave
fuldtbevidste
og med klar og hørlig Stemme,
var at gjemme
Alle indtil deres Grave
Hjertet friskt, som Krands og Kviste
vare Høitidsdagen ud,
da de stode frem for Gud.
0 dengang med skyldløst Øje
saae I Gud, hvorlunde Han
favned Dybet og det Høje,
at Insektet uden Navn
inden samme Armes Spand
sværmed, snoed sig og krøb,
hvor de stolte Stjerner løb
gjennem Fjernets dybe Favn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
