Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ah!“ Farce af Siful-Sifadda - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ah!" 107
I troe mig ei? jeg ligner jo et Barn,
har Mund og Næse, spørger, svarer?"
ha!
I Daarer! see, min Magt er lunefuld
og omvendt, see, mit Lune er min Magt:
jeg er den Vind, som blander alting sammen.
Troe mig: en Draabe Dug er mig et Hav;
jeg vandrer stolt, som Kongen i hans Sal,
rundt i en hvælvet, lukt Provencerose,
og Himmelhvælvet er mig trangt, saa jeg
maa bøie Nakken under Stjerner.
Nu troe I mig? hvis ei, jeg hevner mig
i Nat paa Eder hver især: jeg skriver
en Regning op i hver en Gjerrigs Hoved,
og stryger atter over den med svedig
Haand, og skriver Facit gal etc.
I troe mig ei? det er min egen Kraft,
som virker Mistroe. I har drømt saa ofte,
saa I vil Intet troe! — Nu, Mistroe er
min rette Atmosphære, hvor Forstandens
koldé Lufttræk krydser Phantasiens
lumre Aande.
(Supplicanterne snorke.)
Stille nu! de sove her paa Gaden:
Maaskee et borgerligt, harmoniskt Selskab
har tilbragt Affnen hyggeligt i Klubben?
. De snorke nu . . I dette Øieblik
jeg — ene jeg — gjør Gadens Stene til
en Dyne eller Ægtemages Barm.
Blot stille nu! ei pib! ei tramp!
thi ellers bli’er jeg tvungen til for disse
gode Mænd at skifte Scenen, fra
en Duneseng til qvalfuldt Leie paa
et Høeloft, hvor man hører nedenunder
Bucephalidernes Discant og Fodtakt.
— Min Phantasie er liig en tusindkantet
Diamant, og min Forstand bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
