Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ah!“ Farce af Siful-Sifadda - Epilogus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ah!" 119
— en Vægter, Kudske, eller hvad det nu
kan blive efter Autors Smag, men dette
gjør jo Contrasten, forestiller Skyggen,
saa Øiet ikke trættes ved det Skimmer.
Det er den mørke Nat, som viser sig
i den oplyste Balsals Vindver, saa
man føler grant, hvor hyggeligt man har det."
Ak, Alt er sandt! den Daddel er fortjent.
Men Heltene og Navnene er Former,
fuldkomment passende paa Tingen.
Men Tingen er jo — hvad man end vil sige
en Svaghed male af, som I og jeg
har faaet i Arv: Indbildskhed nemlig:
Her har I, i den ene Helt, den lærde
Indbildskhed, eller og den dumme;
men, i en anden Helt af disse Tre,
har I Indbildskhed, mænget op med Vrede,
og i den Tredie er Nuancen Svaghed.
Det er et psykologisk Skilderie.
Det er Indbildskhed selv maaskee, som bringer
mig til at ahne denne Feil hos Andre.
I det jeg skriver dette, er min Pen
propfuld af denne Lyde, som saa gjerne
aander paa Papiret. Vist de tre
Fingre af den Haand, som skriver dette,
af denne Kongelyde — det vil sige
store, mægtige — som voxer med
Dyden, Mistlen liig med Poplen,
krummes om min Pen.
Indbildskheds Aande gjør vort Hjerte til
en Blære, til en Luftballon vort Hoved,
saa vi synes knapt med Taaen røre
de Andres Isser. See, den voxer frem
i Sjelen, liig en Trende Alen høi
tykbladet Cactus i en liden Potte.
Ha, Indbildskhed, lugtende saa sødt
for egen Næse, stinkende hos Andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
