Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irreparabile Tempus. Farce mcd Efterspil - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irreparabile tempus. 147
Officereil (kommer.)
Paa Parole! jeg er meget tapper.
Den — hør det Gratier og Vind og Luft!
Den er Kujon, ja ret en spytsmurt Feig
— ha hør det Vidner! — som ei duelerer
med mig . . ha en, to, tre! Nu bli’erl bange?
I denne Knebelsbart vel hænger Død
i Enden af hvert Håar; og, naar jeg vredes,
saa rykker jeg i den, og med hvert Ryk
udrykker jeg et Håar, en Dødens Dæmons
sortladne Skye, og med hvert Ryk et Liv!
men bli’er ei bange Gratier; thi nu
kun Fromhed sover i den, som en Ungmøes
duunbløde Fingre i en Bjørnemuffe.
Cathinka.
Hvad er da Tapperhed? er vel dens Kjole
i Brystet stoppet med Cartéller, eller
med gamle Lapper, som Forfæng’lighedens,
hvis Kjole svulmer?
Officeren.
Ja, af disse To,
min Dame med de Første.
Cathinka.
Spiser den?
Officeren.
Det var et Spørgsmaal om en Egenskab!
Cathinka.
Nei seer De — posito — jeg undersøger
nu quæstionaliter og figuraliter —
jo Tapperhedens Væsen, og jeg troer,
den er nu Eders hele Væsen, for
den hersker i Jer Sjel som en Monarch,
hvis Statsraad, nemlig Red’lighed og Retfærd,
Humanitet, Forsigtighed og Fasthed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
