Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irreparabile Tempus. Farce mcd Efterspil - Efterspil. Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Digterverker.
Ja de vare blaaøiede allesammen saalænge de saae stivt mod
Himmelen; men nu ere de blegøiede som Byttinger, fordi de see
i Glasset*
Det smerted’ ei, at Agrens Guld
bølged’ reent i Aaren,
farved’ Kindens hvalte Skjold
Himlen liig om Vaaren.
Aa der er ikke Forskjel paa Velling og Aqvavit, blot at Velling
gjør Kinden rød — og til Velling vare de forfaldne som Drenge,
mine Børn. Men Aqvaviten gjør Kinden til en Fredskaabe, men
Næsen til et Krigskobberhorn eller en Jacobinerhue, men Hjertet
blegt som en puddret Royalist, der bukker sig for Kongens Skygge
førend denne kommer i Solen, som der stod dengang min salig
Mand holdt Aviserne og Øinene ikke randt. Men mine Børn ere
forfaldne til at æde stærk Velling .. . nei, ikke mine, men hans Børn.
Nu Æten kom fra Agren hjem :
Ja da gjorde de deres Arbeide ; men Klokken slog netop syv,
mens Maanen havde leget paa Gulvet een Time.
De stormed’ ind med Lee i Arm;
men — som de dog pleied’ —
søgte de ei Qvelsmad varm,
skjøndt dens Røgsky vajed’.
Med Latter stimled’ Skaren om
Moders Pudesæde:
Moer her har vi den, som kom
for dit Korn at træde."
Det var ingen Muldvarp, ingen Soe, ingen Hest, ingen Bjørn,
som vælter sig i Havren om Natten.
De puffed’ frem af Kredsen En,
gammel, bleg og bøiet,
som paa Neglen beed og green,
syntes lidt fornøiet.
Sangen flød fra Barmen.
Hvor hun lytter glad til dem,
karer travlt i Varmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
