Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium 203
forviist fra Himlen, for at være atter
her, udi Støvet, Mandens Latter.
Kongen.
Du kjender hende?
Hu.
Ak, min Brud
Mit Hjertes Blomst hun er. Kun Bud
fra Kongens Læbe kan den bryde.
Ah, den vil Kongens Skulder pryde
naar den — som knopfuld Vedbend slynger
sig Egen rundt — med Suk sig klynger
om Eders kongelige Hærde,
som blier den Favres Hovedgjærde:
det Beed, hvor Ønskerne, som inden
den klare Barm og Jomfrukinden
vildt klattrede, trods Kydskheds Kulde,
mod Solen op, hun planter ned.
De springe ud som Knopper fulde,
beduggede af naadig Kjerlighed.
Kongen.
Din Brud? Ha tænk dog før Du taler!
Din Brud, som Du med Purpur maler,
en paradisisk Frugt,
hvorom Du øser Natviolers Lugt,
den vil Du skjænke bort, og haste
med denne Perle væk at kaste
paa Lastens Mødding? Bie blot til
det Sviin, som fandt det mellem Græsset —
Ha gjetter I?
Hu.
Jert kongelige Vid er hvæsset,
Jer Tale er Turneringsspil,
hvert Ord er slebet Sværd og Landse,
og Eders Smiil er Seierskrandse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
