Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 211
H a (tørrer Øinene. Hulkende).
Jeg græde? Ha, jeg seer jert Blod,
thi I er feig, men jeg har Mod.
Og Mod er netop det Klenod,
som Qvinden skatter allermeest,
da det i loddent Bryst kun boer,
som en Hyæne i sin Hule,
hvor Mos og Vedbend Blomster snoer
om Gnisterne, som Øiet skjule.
Ho (spottende).
Ja Mod er Mandens hele Rest
af Arven, som ved Syndefaldet
blev reent forspildt, og bortspildt, da
hver Dyd en Djævel snød os fra.
Ak mangen Dyd var der iblandt,
som vilde gjøre, om man fandt
en Levning af den end tilbage,
vort hele Væsen mindre skaldet.
Men hver en Dyd blev bidt tildøde,
da Qvinden vilde Æblet smage. —
Ha.
Ha snak ei meer! Nu maae I bløde
(trækker sin Kaarde).
Blodgjerrig er jeg ikke, men
Hun vælger jo ei fleer end Een
Hver er sig Selv den bedste Næste (styrter ind paa dem)
Holdt! Staae! Ha! ved mit Kaardefæste!
To Liig skal blie min Brudeskammel!
Ha Mord ! (svinger Kaarden. Hu skjælver).
Ho.
Nei Tvekamp er en gammel
ærværdig Skik; men saadan Død,
at døe som Nød, foruden Stød,
maa synes Cavalerer vammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
