Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 215
11 a (med Pathos, skjøndt pustende af Løbet).
Ha, bag mig følger mig mit Rygte!
Om jeg vil flye for ei at sprænge
vildt paa min Dames Blomsterenge
hans Blod, saa dog, om jeg end flyer,
mit Rygte bag mig kneiser op i Skyer
som Obelisken. Tro mig! Paa en Val —
paa tusind — himmelhøit jeg Rygtet bygger,
Af Fiendehjerneskal paa Hjerneskal,
paa Graven, som mig faldne Helt beskygger,
Jeg reiser mig et Himmelmonument,
hvor sig Historien staver til paa Prent,
at her en Helt er lagt, som hviler sig
af Seier træt, paa Fienders Liig.
Araberen jo kun i Flugten fægter
og dog, at tusind Liv paa Landsen hans
fastklæber som en Perlekrands
af Blodkoraller, siig, hvo Saadant nægter? —
Ha, naar han flyer og seer tilbage
og seer den Obelisk i Horizonten,
(jeg siger: bag ham, ikke foran Fronten)
vidt over tusind gyldne Palmer rage
den Obelisk, han reiste paa et Sted
hvor Slaget stod, og hvor han meied ned
saamange Liv, at vide Ørken
forglemte baade Tørst og Tørken
og Samum qvaltes selv af Lugten:
mon ei hans Stolthed leer i Flugten?
Sylvia.
O Skjændsel! ikke blues ved
at bryde Kongens ædle Fred
som følger ham i hvert hans Trin,
liig frugtbar Varme Solens Skin!
Hu.
0 vidste du, Smaragd i Lunden,
saasandt —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
