Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 217
Sylvia.
Fy, springer I?
Ha.
Jeg springe? Død!
Jeg staaer og gaaer, som det Jer hover,
Cherub for dig — (see Solens Glød
som gylden Hjelm dens Tinding pryder!)
Jeg være vil. Ha, Skyer og Himle
af Staal og Ild, hvor Verdner vrimle,
og Chaos og Cometer jeg
som Rosenløv igjennembryder
for, Skjønne, Dig! — En Melkevei,
hvor Stjerner flagre tæt som Laurer,
der mørkne denne Pande, tæt
som Sølvermanen paa Centaurer
(en Heltestamme, om jeg ret
kan mindes, vild og djærv og bister,
den første Trop Cavallerister)
— en Melkvei er mit Liv. Mit Mod
(Cherubens Vinge) Morgenskyer
for mig skal være, sprængt med Blod!
Død, Skræk og Angest foran flyer,
men bag mig, liig et Nordlysbanner
sig lysrød Rygtet — som en Møe,
der leer mod mig, mens Andre døe —
sig rejser Hæders-Rygtet, som
min Klinge fra de Slagne raner. —
— Mit Hjerte er min Gud! det Rum,
som Andre kalde Verden, nævner
kun Skranken jeg, hvorhen jeg stævner
hver Jordens Helt at maale sig
med Klingealne der med mig.
Han falder og med denne Hæl
tungt kryster jeg hans tomme Lunge,
saagodtsom tramper paa hans Sjæl,
og Sværdet lyner, og min Tunge
med Tordnens Rullen brøler: giv,
giv hid til mig hver Stump af Ære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
