Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 227
som er saa dybt med Skurken blandet
at man ham ei kan kalde Andet.
Hos mig er Rosen Hofmarschal, —
Violer, Pager uden Tal,
en Nattergal Minstrel, — Vedbende
uskyldig Homar, som sin Phantasie,
tør følge vildt og slynge i
mit Sind en Gnist, som Latter tænder.
Solsikken Statsraad (thi den vender
sig daglig rundt) og Hyacinthen
min Kammerjunker, Terebinthen
min Mosbænkthrones Himmel —
(Kongen træder frem fra Lunden i Cavaleerdragt)
Kongen.
Ha!
Din Mund, skjøndt fuld af Dadel, er
saa sød som sødest Daddel.
Sylvia.
Ah!
Jeg er forloren. Kom I her,
igjennem Luften, for at fange,
de Ord, mit Lune Luften gav?
Glem dem! Skjøndt Luften fik saa Mange
saa fandt dog der hvert Ord sin Grav.
Kongen (ironisk).
Men siden Kongen flytted hid
til Hermitagen, Luften meer
ei aander om din smukke Bolig
saa sund som før, saa reen og rolig.
Du troer det ei? Du leer? Men viid
til Gift den alt forandret er.
Hvad giftigt er i den ei døer,
og Gift var hvert et Ord du talte.
Med Gift du Kongen overmalte
og Kongens Venner i et Slør
af Haan, Foragt og Had du lagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
