Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Digterverker.
Kongen.
Et Kys, Sylvia, og du er frelst.
Sylvia.
Nei! Nei! Endskjøndt jeg er saare angst,
Jeg veed, at naar I til Slottet kom,
en Fangst det kalde, o fy! en Fangst,
saa let som Kirsebær tages . . som . . (forlegen.)
Kongen.
Jeg sværger. Kys mig, og du er frelst.
Sylvia.
Saa mange Eeder i Dag jeg hørte,
som Vinden atter til Helved førte,
og det fra — gjet det! fra Eders Venner,
tre Narre, som I vist Alle kjender.
Kongen.
Nægt ei, at du har hans Høihed krænket
ved Spot saa kaad og saa vild, at kun
den var til Jorden og til din Mund
ved Sproget, men ved sin Mening lænket
til Helved. Kys mig og du er frelst!
Sylvia.
Ak jeg er angst. (afsidei.)
Jeg saae dog helst
at han mig Kysset stjal, thi naar
jeg giver eet, ei ti forslaaer;
Snart var det alt for let som Vinden,
snart rørtes Læben ei, men Kinden.
Men stjæler han og jeg er vred,
kan han ei klage, mueligt Mindst
han holde maa for reen Gevinst.
(Kongen kysser Sylvia. Sylvia laber og lukker Gittret efter sig.)
I vilde for Eders Kammerater,
for alle Junkere og Soldater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
