Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.236
Ha.
Jeg? Ja — ja Gift! Pest! Død!
Sylvi a (rækker ham Pille*«ken.)
Nu spiis!
Ha.
Hvem ta’er af Fandens Snus en Priis,
og det er Arsenik, ved Alt,
om Daasen selv, som I, var malt
med Morg’nens Farver? Man jo heel
og holden nyser ud sin Sjel
paa saadan Priis! Nei! nei!
Sylvia.
0 fy!
Vel, jeg vil ikke Eder tvinge
til stille Død, ifald I lyster
at foretrække Bødlens Klinge,
som maaler Eders Pralerie.
Ha, vil I lade Galgen bryste
sig med Jer Ungdom under Sky?
Ho.
Fra Haabet til Fortvivlelse at flye?
Hertugens fæle Malerie
af Steilescenen for mit Øie staaer
saa klar, for Sind og Sands saa nær,
at alt omkring mig lutter Galger er,
og at jeg stedse hører Bødlen slaaer.
Det gjør mig og paa Giften sulten — Ha!
(tagcr Pillerne op af Daasen.)
De veie eens?
Sylvia.
Ja paa et Håar.
Ho.
Eensfarv’de alle, veed jeg? ja! (peger paa enPiiie.)
Den tåger jeg, det Centnerpund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
