Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 245
I Morges Majestæten du
ved Spot har krænket. Dog du leed
en Straf, du kommer vist ihu.
Dernæst — her er Nemesis vred,
om tusind Elskovsguder græd —
tre Beilere du Gift har givet,
paa det at, skilt ved dem, du Livet
med elsket Fjerdemand, kan nyde,
som dig skal pryde, lyde, yde.
Thi Helved har ei Daad saa sort,
at Elskov, for i Ro at fraadse
den Elskte og sig selv med bort,
ei kjøber den. — Ja, for at vinde
en Krog, hvor den kan krybe hen
og Søvn og Ro og Ruus kan finde,
den største Last af Helved trodser,
og største Dyd af Himmelen.
Sylvia.
Ei Gift — ei Elskov! — Gift? Forvidt
tillader Himlen Kongen feile.
Gid Eders mørke Retfærd speile
sig vilde i mit Hjerte. 0
saa vilde den ei forud troe
saa meget Ondt, men dømme viist
som Eders store Dommer hist.
Ak, Eders Majestæt vil I —
vil I Jer hævne nu, fordi
i Dag jeg talte altfor frit?
O tro mig, Ha er død af Skræk,
og disse drømme Dagen væk.
Kongen.
Umuligt, han som tåge vilde
en Fæstning med Cavalerie.
Sylvia (viser ham Pilleæsken.)
Ei Gift! ei Gift! see her! o see!
der ligger een. Der var kun tre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
