Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium 249
Hu.
Den Kaabe, du med Stolthed drager,
er viid opblæst af Folkets Klager.
Ho.
Vel dig. Din Søn dig vist nok gav
Te-Deum og en Æres-Grav.
Os Stakler — Midnatshimlen huser
— dog ei os selv, men kun vort Leer;
heelt er vort Væsen som du seer —
Det skader ei. Men hvis vi vilde
paa Retterstedet spøge, hørte
vi, hvor i Vinden Hjulet suser,
(en smuk Veirmølle, hvor vort Kjød
for Ravne males til en Aftensgrød,
der lagde du, Tyran, mig ud
da jeg var død af Rottekrud)
Og hvis en Ræv ei i sin Snude førte
ned i sit Hul vor Askekrukke,
at ingen Krager meer deraf skal plukke,
men at han selv til Frokost den kan pille,
vi hørte Vinden i den spille.
Det skjærer os i Sindet lidt;
der færdes vi da ikke tidt.
Her spøge vi som oftest, hvor
en Dame, Aarsag til vor Henfart, boer,
endskjøndt vi nu, hun være nok saa smuk,
kan see paa hende uden Suk.
Kongen.
Et Underværk, han død sig troer
Ho.
Og det er her. Tal, har du her at gjøre?
Saa maa vi kjæmpe. Viid, din Kongerang
paa Jord var lidt, hos Kloge kun en Klang,
som tidt i Øret uharmonisk sang;
Her er den Intet! Kan du høre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
