Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diglerverker.258
I morgenrød Arm en Harpe han letted’,
hvor Stjerner sig sammen til Sølvstrænge fletted
indspendte i Himmelens staalblaae Rand.
En Regnbue han havde til Plecter. Han slog,
og Lionels Heltesind, og hans Forstand
(Cheruben, som Retfærds Soleskjold svang,
Seraphen, som Lys gjennem Himmelen drog)
omfavned hinanden og smilte og sang.
Han sagde: jeg er Lionels Phantasie!"
— Der stod, iblandt Sole og Stjerner som i
en Lund fuld af Roser og af Jasminer,
den høieste Cherub og blandt Seraphimer
den mildeste, og, o den skjønneste Gud;
og rundtom ham vare hans Solroser fulde
af Sommerfuglengle. Han rystede ud
bestandigen nye Stjerner i Himlen
fra Vingen og Lokken, fra Smiil saa hulde,
at hine og alle Serapher qvad,
og altid fornyet udbølgede Vrimlen
i end en Uendeligheds evige Rad.
Han sagde: jeg Lionels Kjerlighed er,
og du er min Brud." . . .
Kongen (omfavner Sylvia.)
0! Ja Himlen er her.
O Sylvia, Sylvia, o her er Himlen!
Hver Tanke, hvert Ord og hvert Ømheds Kys
som boer under denne din Evighed,
er Sylvias Engel, seraphisk og lys.
Kom, mønstre du helligste Englevrimlen,
dem Alle, og, naar du har mønstret — Ha,
hvor kom Uendeligheds Grændse fra?
Vel, at os bag Graven en Evighed glimter!
Thi her du min Kjerligheds Ende ei skimter.
Dog medens den hele seraphiske Orden
min Sylvia mønstrer igjennem paa Jorden,
saa istem med denne, som synger fra
min Sjel som den fylder — istem i Chor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
