Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 279
skjøndt Solens neppe er begyndt, jeg kan,
med samme Ret som Trællen, der til Lejet
af første Stjerne vises fra sit Dagværk,
min Træthed mætte. Dette er et Dagværk,
som daglig fremstaaer i det samme Tække,
at pudse denne Rad af Vaaben.
Lady Sinclar.
George,
de tie ikke, skjøndt de strække sig
saa mageligt paa Væggen.
Sinclar.
Hvis de tale,
saa raabe de om Arme, Andet ikke;
men det er Alt, og, uden dette Alt
— min Faders Clan, hvem Lyngen synger over —
er kun tilbage disse Armes Intet:
Ja godtsom Intet!
Lady Sinclar.
Meer end dette Alt!
Jeg troer, at meer end tusind visne Piber
af Laar og Been er tyende senetunge,
paa begge Sider af et modfuldt Hjerte
fastbundne Arme, liig et Vingepar
paa glødende Cherub. Jeg troer sligt Hjerte,
ligt gyldent Bæger fuldt af Offerblod,
der offrer nogle dyre Draaber til
vor Faders Aske, saa den blomstrer,
meer værd end tusind tomme Hjerneskaller,
hvor Faarekylling piber. Se min Broder!
en saadan Dynge er din Faders Clan;
men din er ei afblomstret: rundtomkring
den voxer om din Borg, og Lueøine
tidt seer jeg mellem Neldehoben, hvor
din Faders Park før vajed’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
